Hvad er introverthed egentlig for en størrelse?

Hvad er introverthed egentlig for en størrelse?

Der findes mange forståelser af det at være introvert. Det er samtidig vigtigt at forstå, at det er lige så normalt at være introvert, som det er at være ekstrovert. Meget tyder på, at godt 50% af alle mennesker er født med en introvert præference, som betyder, at de har et større behov for at se indad, inden de interagerer med omverden. Ingen er dog 100% introverte eller 100% ekstroverte. Hvis en person var 100% introvert ville man fremstå apatisk uden kontakt til omverden og var man 100% ekstrovert, ville man være på nonstop uden at lære eller tage information til sig.

Begreberne introversion og ekstroversion stilles ofte op mod hinanden:

  • Introverte er generte, reserverede og usociale, mens ekstroverte gerne vil være midtpunkt og er meget sociale.
  • Introverte ikke siger så meget, mens ekstroverte taler hele tiden.
  • Introverte får energi af at være alene, mens ekstroverte får energi af at være sammen med andre.

Men det er ikke helt så simpelt.

En ekstrovert kan pga. livsomstændigheder være tilbagetrukket, genert og reserveret og derfor fremstå som introvert, mens en introvert af livsomstændigheder kan have tillært sig at agere udadvendt og tale meget. Det ændrer dog ikke på deres naturlige præference. En ekstrovert som ikke får opfyldt sine behov, vil opleve energitab og måske stress og depression. En introvert som ikke får opfyldt sine behov, vil opleve energitab og måske stress og depression.

Introversion og ekstroversion er to personlighedstræk. Basalt set handler det om den måde, din hjerne foretrækker at arbejde på. På samme måde som du foretrækker at skrive med den ene hånd fremfor den anden, så har din hjerne en medfødt præference. Du kan selvfølgelig udvikle kompetencer, som gør, at du bliver bedre til at skrive med den anden hånd, men det vil altid føles mest naturligt med den ene. Det samme gælder for den måde din hjerne arbejder på. Er din hjerne født med en ekstrovert præference, kan du godt lære at kigge mere indad og er din hjerne født med en introvert præference, kan du godt lære at kigge mere udad, men den medfødte præference vil altid ligge som den mest naturlige. Samtidig Både introverte og ekstroverte nyder at være sociale og tilbringe tid alene og begge bliver trætte af både sociale aktiviteter og at være alene – det er bare tidsperioden, der varierer. Man kan se på det som
forskellen mellem maratonløbere og sprintere. Forskellen ligger i den måden vores hjerne er indrettet.

Forskning viser, at hjernen genererer energi ud fra simple behov og at der er forskel på den måde nervecellerne
regulerer energistofskiftet hos introverte og ekstroverte.

Hvor en ekstroverts hjerne har behov for mere udefrakommende stimulans for at lave energi, er en introverts hjerne tilfreds med et lavere aktivitetsniveau. Den ekstroverte hjerne har et aktivt belønningssystem af signalstoffet dopamin, som den introverte hjerne ikke kan klare. En introvert hjerne bliver hurtigt overstimuleret af store mængder dopamin. I sociale sammenhænge er ekstroverte personer en slags maratonløbere, der får dopamin boosts undervejs, som sikrer deres udholdenhed. Den introverte derimod er som en sprinter, der skynder sig igennem for at nå frem til deres egen belønningssystem – signalstoffet acetylkolin.

Den introverte person får derfor ikke samme belønning fra hjernen i sociale sammenhænge og føler sig hurtigere træt ved ydre stimulans. Det svarer til, at de skal løbe et maraton med en høj intensitetsindsats uden at få næring og drikke undervejs og derfor kommer til at føle sig energiforladte. Deres hjerne fungerer bedst ved at sprinte sig igennem i korte intervaller, men så har den brug for spise- og drikkepauser (refleksions- eller afslapningspauser). Derfor vil en introvert hjerne også opleve det som mere tilfredsstillende at have ro omkring sig, da det er mindre energikrævende. Tænk på de gange, du har drukket dig rigtig fuld. Det var sjovt, mens det stod på, men de efterfølgende tømmermænd er ikke sjove. Næste gang tænker du måske lidt mere over, hvor meget du skal drikke eller om det er det værd. På samme måde kan en introvert sagtens have det sjovt i sociale sammenhænge, men det er altid en opvejning mod det efterfølgende energitab (tømmermænd). Det lyder måske lidt kynisk, men reelt set
handler det om, at det fra gang til gang skal vurderes, om den sociale sammenhæng er energitabet værd. Nogle sociale interaktioner kræver mere energi end andre, på samme måde som nogle alkoholiske drikke
giver værre tømmermænd end andre.

En introvert person kan som sagt godt træne sine sociale kompetencer og mængden af tid vedkommende tilbringer i sociale sammenhænge, men du kan ikke lære din hjerne at frigive de dopamin mængder det kræver at opretholde energiniveauet og du kommer derfor til at mangle de energitilskud, som en ekstrovert person får til at løbe sit maraton. Det modsatte gør sig gældende for en ekstrovert, som sagtens kan lære at være mere alene, men ikke kan lære sin hjerne at undvære det ekstroverte energibehov. Havde vi den magt over vores krop, så var energidrikke m.m. aldrig blevet udviklet.

I bund og grund handler det om at omfavne den naturlige præference, man er født med og få det bedst ud af det. Det kan dog, som samfundet ser ud, være svært at gennemskue, om man har en hjerne, der kræver mere eller mindre stimulans, da de fleste af os bliver opfostret med, at det udadvendte er det mest naturlige og at vi samtidig ikke må være for frembrusende og tale for meget. Man skal passe på at sidestille naturlig præference med adfærd. Præferencen er medfødt, mens adfærd kan ændre sig afhængigt af situationen.

På den måde oplever både introverte og ekstroverte, at de skal lægge bånd på sig selv og forsøger at agere på en måde, som ikke ligger naturligt for dem. Mange har derfor lært at agere i et slags limbo af hverken eller / både og, som i længden ikke er helt tilfredsstillende for hjernen og velværet.

Forskellige teorier om introverthed

Lad os tage et spadestik dybere i forhold til begrebet ”introvert”.

Begreberne introvert og ekstrovert stammer indenfor psykologien fra den schweiziske psykiater Carl Jungs godt 100 år gamle teori om psykologiske typer og betegner den retning en proces peger. Enten peger den indad (introvert) eller ud mod omverden (ekstrovert).

Jung arbejdede med 4 forskellige hovedprocesser (sansning, følen, tænkning og intuition), som alle har 2 retninger. For hver introverte proces er der altså en ekstrovert modpol. Det udgør i alt 8 processer, som alle mennesker indeholder – dvs. 4 ekstroverte og 4 introverte – de ligger bare ikke i samme naturlige rækkefølge hos os alle. Nogle foretrækker at begynde med en introvert proces, mens andre begynder med en ekstrovert proces.

Jung mente (hvilket der efterfølgende er kommet forskningsmæssigt grundlag for), at disse processer er medfødte. Ligesom gener, dna, kromosomer og andre biologiske betingelser, er din hjerne født med et neurologisk kommunikationssystem (en særlig måde at tage information til sig og behandle den information). Det er en kontinuerlig proces, hvor informationen både skal ind og behandles (introvert) og ud at interagere (ekstrovert). Det er noget, vi alle gør, og derfor er en introvert person ikke bare introvert og en ekstrovert person er ikke bare ekstrovert. Du vil altid tage fat i den modsatrettede proces efterfølgende, uanset om du foretrækker at begynde med i dit indre eller den ydre verden.

De introverte persontyper foretrækker generelt at tage sig god tid til at overveje og reflektere, inden de tager beslutninger eller handlinger. Ofte kan introverte typer bedre lide idéen om noget end at udføre den egentlige handling. Ekstroverte er mere handlingsorienterede, da de foretrækker den direkte interaktion med omverden og derfor ikke altid afsætter nok tid til at overveje og reflektere.

Myers Briggs Type Indikator (MBTI)

Mor og datter parret Katharine Cook Briggs og Isabel Briggs Myers arbejdere senere videre med Jungs begreber, og udviklede en persontype model til at kortlægge forskelle mellem mennesker. Modellen hedder Myers Briggs Type Indikator (MBTI) og består af 16 typer, hvoraf de 8 betegnes som introverte og de 8 betegnes som ekstroverte.

MBTI består af fire præference par, der beskriver en persons naturlige og foretrukne måde at være på i verden. Dvs. man foretrækker enten den ene eller den anden. Det betyder dog langt fra, at man ikke kan handle udenfor ens naturlige præferencer. Det er her man skal passe på at sidestille naturlig præference med adfærd. En præference er medfødt, mens adfærd kan ændre sig afhængigt af situationen og livsvilkår.

Jungs 8 præferencer kommer i MBTI til udtryk som 4 præferencesæt:

  • Ekstrovert (E) – Introvert (I)
  • Sansning (S) – Intuition (N)
  • Tænkning (T) – Følen (F)
  • Vurdering (J) – Opfattelse (P)

Præferencesættene betegner:

Hver af de 16 personlighedstyper, dannes ud fra ovenstående præferencesæt, og har deres særegne kendetegn. Dvs. hver type består af et bogstav fra hvert præferencesæt, eks. ISTJ eller ENFP. Ingen af typerne er bedre end andre, og der er ikke en målsætning om at bevæge sig fra et sted til et andet, som der er i mange andre persontypemodeller. Hver type har styrker, som man skal lære at udnytte bedst muligt, og hver type har sine svagheder, som kan spænde ben på livets vej og i samspillet med andre mennesker.

Når man kender sin MBTI-profil, opnår man en bedre forståelse for:

  • Hvordan man fortrækker få og anvende sin energi (E eller I)
  • Hvordan man opfatter verden omkring sig (S eller N)
  • Hvordan man foretrækker at træffe beslutninger (T eller F)
  • Hvilken livsstil man trives bedst med (J eller P)

Indenfor teorien er der faktisk større forskelle mellem de 8 introverte typer end der er mellem introvert og ekstrovert. Det samme gør sig gældende for de 8 ekstroverte typer. F.eks. er typen ESTJ (som er en ekstrovert type) mere lig typen ISTJ (som er introvert) end typen ENFP (som er ekstrovert).

Visse introverte typer foretrækker at improvisere i situationen, mens andre foretrækker at planlægge og forberede sig. Visse introverte typer kan sagtens arbejde i åbne kontorer, mens andre ikke kan koncentrere sig. Visse introverte er meget omstillingsparate, mens andre lige skal lade det simre lidt først. Visse introverte er meget sociale, mens andre introverte typer er mindre sociale. Alt det foregående gør dig også gældende blandt de ekstroverte typer.

Det kan selvfølgelig diskuteres, om mennesket kan inddeles så skarpt i præferencer (enten/eller kategorier), som MBTI lægger op til. Det er meget mere kompliceret end som så. Ingen er enten introvert eller ekstrovert, enten sansende eller intuitiv, tager beslutninger enten via følen eller tænkning, eller kan enten lide kun at planlægge eller improvisere. Modellen kommer på den måde til at fremstå meget klassificerende og afgrænsende, hvilket ikke var Jungs hensigt, da han skrev bogen om psykologiske typer.

MBTI udgør dog et godt og overskueligt værktøj at arbejde med i forståelsen af synlige forskelle i menneskers præferencer. Den er god til at afbøde konflikter, da den giver en forståelse af, hvor man selv og modparten kommer fra. Det er ofte svært at se verden med andre briller, end dem der virker mest naturlige for én selv.

MBTI vs. Femfaktormodellen

Senere hen er begreberne ’introversion’ og ’ekstroversion’ også inkorporeret i andre teorier og modeller, hvoraf en af de mest prominente er Femfaktormodellen (The Big Five eller OCEAN modellen). Femfaktormodellen fremhæves ofte som mere valid og pålidelig end MBTI testen. Men det er vigtigt at huske på, at der er mange faktorer på spil her.

For det første måler modellerne ikke samme personlighedstræk (kun introvert-ekstrovert går igen) og de benytter meget forskelligartede måleenheder. MBTI måler efter en dikotomi (enten/eller) metode og det kan derfor være let at få et andet resultat, hvis man ændrer sine svar markant fra gang til gang. Det kan ske, hvis man f.eks. svarer ud fra en følelsesmæssig situation eller nogle fremtidige ønsker, i stedet for at være helt ærlig. Femfaktormodellen måler derimod på et kontinuum, som gør, at det ikke registreres på samme måde, hvis der er udsving i svarresultaterne fra gang til gang. En person som tester ekstrovert, kan måske være mere eller mindre ekstrovert fra test til test, men stadig ekstrovert. Hvor i MBTI kan man pludselig være en helt anden persontype. Det gør at MBTI modellen på overfladen kommer til at fremstå mindre valid end Femfaktormodellen. Det eneste forskellen reelt viser, er dog, at spørgeskematests ikke kan sikres mod, at folk ændrer svar. Det viser derimod ikke, at selve teorien bag ved testen ikke holder vand.

Pga. den på overfladen statistiske reliabilitet i Femfaktormodellen, er den mere anerkendt og brugt. Det er også fra denne model, at tanken om, at introvert-ekstrovert ligger på en skala (et kontinuum) stammer fra. At man kan flytte sig op og ned af skalaen og derfor kan lære at flytte sig fra en introvert personlighed til en ekstrovert personlighed. Det giver et misvisende billede af, hvad begreberne egentlig dækker over. Der er ingen studier, der understøtter, at det reelt kan lade sig gøre at skifte personlighed gennem livet (på nær ved alvorlig hjerneskade). Som sagt kan man udvikle sig og opøve kompetencer, så man kan agere mere ekstrovert end det falder en naturligt, men hjernens naturlige, medfødte trang er stadig tilstede uanset hvor dygtig, man bliver til kompetencen. Man kan også opøve at være mere impulsiv end det falder en naturligt, ligesom man kan opøve at være mere struktureret end det falder naturligt. Men det ændrer ikke ved, at hvis man selv havde frit valg på alle hylder (ingen samfundsmæssige forventninger), så ville man naturligt vælge den ene fremfor den anden.

En del studier viser, at personlighed til dels er medfødt. Nogle peger på at godt 50% af personligheden er medfødt og de resterende 50% er en blanding af ydre påvirkninger og egne beslutninger/fortolkninger. Derfor er det også mere interessant at kigge på processernes retning og hvilken betydning, det har for ens tilgang til verden fremfor at forsøge at ændre på sine præferencer og leve i en konstant følelse af at være utilstrækkelig, forkert eller ikke god nok, fordi man med sine medfødte præferencer måske ikke har et naturligt anlæg for at bevæge sig derhen, som samfundet dikterer. Man skal derfor kæmpe endnu hårdere end visse andre typer for at udvikle de samfundsmæssigt ønskede kompetencer, men på bekostning af sit eget velvære.

Artiklen er skrevet af Anja Panduro Pedersen

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *