Bevidst Introvert Podcast 04: Lise August

Lise August: Hav hjertet med, når du udfordrer dig selv
I dagens samtale med Lise August kommer vi hele vejen rundt om det introverte personlighedstræk og alle de fordele og udfordringer, der følger med det.
- Kan man tillære sig at være ekstrovert?
- Er det etisk forsvarligt at lave om på sig selv?
- Hvilke fordele er der ved at være introvert? Og ekstrovert? Og hvordan spiller vi bedst sammen?
- Og hvad er egentlig forskellen på introvert og social angst?
Det er nogle af de ting, vi taler om i dette afsnit.
Vi taler om, hvordan det er at være i et parforhold på tværs af personlighedstyper, hvordan vi passer på vores introverte børn, og hvordan vi passer ind på jobbet, hvis der er en forventning om, at vi er mere udadvendte end vores natur byder os.
Vi taler også om forskellen på socialangst og introversion, og hvordan du finder ud af, hvad du selv er, når du ikke vil med til fest.
Lise August er psykolog og introvert, og hun har arbejdet med introverte og særligt sensitive i mange år sammen med sin mand.
Lises bedste råd til introverte: Hav hjertet med. Hvis du vælger at udfordre dig selv om introvert, så gør det med en respekt for dig selv og det, du forsøger at opnå ved at lære de ekstroverte kompetencer. Hvis du passer på dig selv, så hav også hjertet med her og tænk: Det er godt nok at være introvert, og der skal være rum til det, også selvom der er tendenser i samfundet, der går en anden retning. Det er vigtigt at have hjertet med.
Du kan læse mere om Lise August på sensitiv.dk
Mød flere introverte danskere i Bevidst Introverts podcast
One Response
Mega godt og lærerigt. God blanding af teori og konkrete værktøjer. Er blevet klogere på hvor vigtigt det er at acceptere sin introverte side rent genetisk og så tillære sig nogle ekstroverte sider. Og de mange kvaliteter ved at være introvert. Hvor er jeg stolt over at være det.