Podcast – Charlotte Ostertag: “Det kan også blive for meget”

I foråret udkom Charlotte Ostertags podcast om at være introvert. Hun stiller skarpt på forskellige emner inden for det at være introvert:

  • Introvert i et ekstrovert samfund
  • Barndommen som introvert
  • Det sociale liv som introvert
  • Uddannelse og arbejdsliv
  • Og betydningen af at være bevidst om sig selv

Jeg har fået lov at være med i flere af afsnittene, og Lise August, som jeg også selv har interviewet, siger rigtig mange spændende ting.

Nu er det mig, der har fået lov til at interviewe Charlotte. Og selvom hun er vant til at være journalist i radioen, så var det alligevel noget helt andet at skulle lave en podcast, der blev så personlig – og det var faktisk en overvindelse for hende at skulle udgive den.

Vi taler om, hvordan Charlotte selv oplever at være introvert, hvordan hun fik ideen til podcasten, hvad hun lærte af at lave den – og hvor meget energi og opmærksomhed vi egentlig skal give vores personlighed.

 

Du kan også lytte til podcast om at være introvert her: Podcast om at være introvert

Foto: Pia Daugaard

Lignende indlæg