Netværksekspert Jonas Thing: Den introverte metode er faktisk den bedste

Netværksekspert Jonas Thing: Den introverte metode er faktisk den bedste

netværksekspert jonas thing

Kan man netværke fra sin sofa? Sådan har jeg spurgt en række eksperter. Og det er faktisk den bedste måde at gøre det på, siger netværksekspert Jonas Thing, der er udviklings- og fagkonsulent i HK og ferm til det med at netværke.

Han er helt uenig i, at vi skal ud til netværksarrangementer, trykke hænder og absolut se hinanden i øjnene. Tværtimod så kan det gode netværk sagtens skrives hjem, og det skal det helst. Netværksekspert Jonas Thing giver sine bedste netværksråd – og de er i de introvertes favør!

 

Den gode netværker er introvert

Man kunne godt tro, at ekstroverte mennesker er de dygtigste netværkere. De har en stor kontaktflade og smalltalk falder dem væsentlig nemmere. Men på mange parametre kan introverte sagtens konkurrere i netværksdisciplinen.

Et godt netværk handler ikke om kvantitet, men om kvaliteten af relationerne og kommunikationen. Netværksekspert Jonas Thing tager os med igennem den gode netværksmetode. En metode, der på mange måder er i de introvertes favør.

 

Vær nysgerrig

For det første, så er det vigtigste ved netværk nysgerrighed. Hvis man giver nysgerrighed, så får man nysgerrighed. Og det er jo nysgerrighed, man gerne vil have. Der er en tendens til, at den gode netværker er den, der har mange i sit netværk, men i virkeligheden er den gode netværker den, der er oprigtigt nysgerrig på andre mennesker, husker viden om andre mennesker og interesserer sig for andre mennesker. Man skal snakke om dem, man snakker med. Man skal over på den anden side af bordet. Og her er introverte på hjemmebane. For oftest kan den introverte langt bedre lide at lytte og spørge ind end at tale om sig selv.

”Hele processen er pakket ind i sådan en generel nysgerrighed, hvor man husker, at andre mennesker er pisse spændende!” siger Jonas.

Hvis ikke du allerede synes, at dit netværk er hamrende spændende, så bliver din allerførste opgave som netværker at finde ud af, hvad der gør dem hamrende spændende.

 

Brug det netværk, du allerede har

Ekstroverte er måske nok bedre end introverte til at komme i kontakt med fremmede mennesker. Men den gode netværker bruger ikke sit krudt på fremmede mennesker. Din næste vigtige erkendelse i netværksprocessen er, at målet ikke er at få nye kontakter. Det handler om at samle op for dem, vi allerede har. Man netværker, med dem man allerede har i sit system.

Det er ifølge Jonas Thing en vigtig pointe: Tag fat i dem, du kender! Det der med at udvide sit netværk, det kommer stille og roligt af sig selv – det skal ikke forceres!

”Det er ikke USA det her, man kan ikke lave den der, hvor man går til en masse konferencer og deler sit kort ud. Brug dem, du har i forvejen, så skal de nok hjælpe dig videre til dem, du godt kunne tænke dig at komme i kontakt med,” fortæller han.

Det er også en stor fejl at være bange for at bruge sit personlige netværk, påpeger Jonas, eller at undlade at bruge det, fordi de ved alligevel ikke noget om branchen. Det personlige netværk er en luksus, der passer sig selv. De vil vide, hvad man står og har brug for i sit liv, mens det professionelle skal have det fortalt. Det professionelle kræver mere arbejde.

 

LÆS OGSÅ: Forberedelse og øvelse er vigtigt, når du netværker

 

Et godt netværk kan skrives hjem

Det en fejl at tro, at vi nødvendigvis skal ud at ud at trykke hinanden i hænderne og se hinanden i øjnene.

”Networking minder lidt om de moderne journalistiske metoder. Man har ikke tid til at komme ud fra redaktionen, alle historier kan ringes eller skrives hjem,” siger Jonas Thing til mit tilbagevendende spørgsmål: Kan man netværke fra sin sofa?

I virkeligheden er det den allerbedste måde at gøre det på, hvis du spørger Jonas Thing.

”Man skal sætte sig ned og danne sig et overblik i stedet for at møffe sig hen til en eller anden konference, hvor man alligevel ikke føler sig helt hjemme og så prøve at komme i nærheden af ham der Poul og finde noget at tale om, selvom man aldrig har mødt hinanden før. Det kan være en meget anmassende måde at bruge sit netværk.”

Man kan hurtigt få bragt modtageren i forlegenhed, hvis de ikke kan huske dit navn, ikke kan kende dig eller ikke kan give dig det, du efterspørger.

”Jeg er helt sikker på, at jeg har været i situationer, hvor folk har bragt mig i forlegenhed, fordi de har stået og kigget mig i øjnene og sagt: jeg kunne godt tænke mig to blå og en rød! Og det har jeg så ikke lige haft med til dem den dag,” fortæller Jonas Thing.

Med en skriftlig henvendelse kan dit netværk selv bestemme, hvor lang tid de bruger på det, og om de i det hele taget har lyst til at gøre noget.

 

Bed aldrig om for meget

Når du så skal i gang med at netværke, så er det vigtigt, at man aldrig beder om mere, end netværket kan eller har lyst til at levere.

”Man vil typisk også få nej, hvis man beder om noget konkret, for hvem render lige rundt med et ekstra job og en ekstra lejlighed?” siger Jonas Thing.

Til gengæld må man gerne bede om viden og sparring, siger han. Er man nyuddannet kunne man måske bede om ideer til, hvor man så skulle gå hen for at søge job. På den måde har du sørget for, at dit netværk er blevet engageret. De ved, du mangler et job. Men du har ikke bedt om et. Du har bare gjort opmærksom på, at du findes.

Du må faktisk ikke engang bede om en kontakt, hvis du spørger Jonas.

”Du må ikke sige Jeg kan se, du kender Lars inde på LinkedIn, vil du ikke sige, at jeg gerne vil snakke med ham? For hvad nu, hvis jeg ikke vil stille dig videre til Lars? Så har du bragt mig i forlegenhed. Og ville det ikke også være 100 gange federe, hvis jeg selv kom i tanker om Lars?”

 

LÆS OGSÅ: I Danmark går vi til netværk som andre går til pileflet

 

Kom til sagen

Mange forestiller sig, at der er et kæmpe lighedstegn mellem netværk og smalltalk. Men det er en misforståelse. Faktisk er den introverte metode meget bedre: skip smalltalken, kom til sagen og vær ærlig og direkte.

”Man kan godt få en ide om, at det hele er smalltalk, og at vi skal knytte bånd, inden man beder om noget. Det tror jeg ikke på. Det kan blive så kikset og åbenlyst, at der er noget, vi skal snakke om her, men vi danser rundt om den varme grød.”

Du må gerne sige, hvad du vil have dit netværk til. Hvad er dit ærinde? Og husk; smiger åbner alle døre. Fortæl hvorfor du tager fat i netop den her kontakt. Hvad er det de kan?

 

Huske at sige tak

Og så skal du selvfølgelig være taknemmelig. Rigtig taknemmelig. Jonas Thing anbefaler det, han kalder 3-6-12 taknemmelighedsmodellen.

Det første tak kommer selvfølgelig i responsen, når man har været ude med en forespørgsel, og her skal man hellere give den for lidt end for meget – uanset hvor meget eller lidt, man har fået igen. Kæmpe tak for at vedkommende har lyst til at svare og interessere sig!

3 måneder efter, så siger du tak igen. På det her tidspunkt, kan folk stadig godt huske, at de har talt med dig. Men det er rart at blive mindet om, at du stadig godt kunne bruge svaret til noget.

”Efter 6 måneder, så har de glemt den her interaktion, for vi har alle sammen fået 50 mails om dagen siden. Så du dumper ind og siger; for et halvt år siden, der hjalp du mig bare helt vildt meget! Du kan også lige benytte lejligheden til at give en update på, hvordan det går med det. Du beder ikke om noget andet. Du siger bare tak,” siger Jonas.

Når du så kommer efter et år og siger tak for den der lille ting, så viser det virkelig overskud. Der er kun noget at vinde. Og man skal ikke gøre andet. Ikke noget udspekuleret.

 

Slip kontrollen

Det kan være fristende at måle sit netværk på deres evne til at skaffe en et job eller et sted at bo. Men sådan hænger det ikke sammen. Succeskriteriet er, at så mange som muligt ved, at der er noget, de kan hjælpe med. Når man har givet informationen om, hvad de kan hjælpe med, så er man i mål. Så kan man ikke gøre mere. Så er det op til netværket at finde ud af, hvad de kan eller vil stille op med den viden. Så har du ikke længere kontrollen.

”Det som at spille pool. Du skyder den første kugle afsted, og så går den videre ud i verden. Og så sker der noget, du ikke længere har kontrol over. Hvis du vil løbe ved siden af kuglen og sørge for, at den når det rigtige sted hen og rammer det rigtige mål og at beskeden bliver leveret på den rigtige måde, så gør du fejl. Du har gjort dit arbejde. Det er en ukontrolleret proces,” fortæller Jonas.

netværksekspert

Netværksekspert Jonas Thing er udvekslingskonsulent i HK og tidligere uddannelseskonsulent og karriererådgiver i Dansk Journalistforbund og Bibliotekarforbundet og har stor praktisk erfaring med netværk.   

 

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *