Podcast – Ann C. Schødt: “Impostor-komplekset rammer dem, der ikke er som flertallet”
Ann C. Schødt er dansk ekspert i impostor-fænomenet.
Er du skuffet over dig selv, fordi du burde have opnået meget mere?
Frygter du, at de andre opdager, hvor lidt du i virkeligheden kan og ved?
Føler du dig som en fiasko, selvom du udefra set klarer dig godt?
Så er du måske også impostor-ramt.
I dette afsnit taler vi om sammenhængen mellem introverte, særligt sensitive og impostor-fænomenet.
Du bliver klogere på, hvad et impostor-kompleks er, hvad modsætningen – Dunning-Kruger-effekten – er for en størrelse. Du får også nogle konkrete øvelser til at modatbejde impostor-følelserne. Og så taler vi om forskellige præstationsmønstre, perfektionisme og selvtillid vs. selvværd.
Det er en super spændende time, og jeg kan kun anbefale dig at lytte med – uanset om du er introvert eller ekstrovert.