Christian Waldstrøm: I Danmark går vi til netværk som andre går til pileflet

Christian Waldstrøm har hele sit liv interesseret sig for netværk og relationer mellem mennesker. Alligevel er han ikke synderligt optaget af at netværke og videndele. Tværtimod mener han, at vi nok burde gøre det lidt mindre. Eller i det mindste lidt bedre.

Netværk er altafgørende. Vi kan ikke undvære det. Isolationsfængsel er tortur. Selv for introverte. Vi er født til netværk. Vi bruger det til alting, vi har brug for nære relationer og for forskellige relationer i forskellige sammenhænge. Men det, netværk bliver solgt som, er overvurderet. Det er skabt ud fra et ekstrovert perspektiv. Sådan beskriver Christian Waldstrøm den berømte og berygtede disciplin.

Netværk er vigtigt, og Christian Waldstrøm kan med en vis sandsynlighed forudsige, hvem der stopper jobbet inden for de næste 2 år, hvem der går ned med stress, og hvem der er i risiko for at gøre det. Så meget betyder netværk i en organisation. Og det er netop her, han primært beskæftiger sig med netværk. I organisationer. For netværk er nemlig meget andet og mere end en uoverskuelig mængde forbindelser på LinkedIn eller kaffemøder med fremmede. Netværk er det mønster, der opstår, når vi ser på relationer mellem mennesker

”I andre lande har man netværk, i Danmark går man til netværk. Ligesom pileflet eller ølbrygning. Det kender jeg ikke rigtig andre steder fra. I andre lande har man støttegrupper for børn med autisme eller sorggrupper eller patientgrupper. Og så har du mennesker, du kender, som du spiller golf med eller er i bestyrelsen med. Men i Danmark har vi sat det lidt i system. Det er også noget, der kan markedsføres. Og det bliver det,” siger Christian Waldstrøm.

Networking er notworking

Som netværksekspert møder Christian Waldstrøm tit folk, der siger, at nu gider de ikke høre mere om det der netværk, for det er bare spild af tid. Og det kan han faktisk erklære sig enig i.

”Meget netværk ER spild af tid,” siger han, ”der er noget om snakken, når man siger at ’networking er notworking”.

De fleste af os kender følelsen af at gå rundt med en kaffekop og ikke kunne komme i gang med en opgave, og så står der nogle på gangen og taler om noget vi selv beskæftiger os med, og så stiller vi os lige derud i stedet for lige at lukke døren og komme i gang med den opgave. Det er jo vigtigt at holde sig orienteret.

Ifølge Christian Waldstrøm er et store problem med netværk, at det bliver et mål i sig selv. Og intet bør være et mål i sig selv. Vi glemmer, at videndeling tager tid, og at den tid nødvendigvis må gå fra noget andet. Og så er vi så meget på forkant med videndeling, at vi skemalægger møder og netværksarrangementer og kaffeaftaler, så vi kan videndele – i stedet for selv lige at gå hen på kontoret til den, vi har brug for at tale med eller ringe til en kontakt, vi har brug for noget fra. Faktisk mener Christian Waldstrøm at videndeling sat i rammer og ind i Outlook-kalenderen på den måde er præcis det, der gør, at vi ikke har tid til at tale med dem, vi egentlig har brug for at tale med. For når vi ikke selv sidder til møde, så gør de det.

Netværk er overvurderet

Hypen om netværk er skabt af usande statistikker af uden afsender og ekstroverte konsulenter, der sælger ydelser. Så kort kan det siges ifølge Christian Waldstrøm.

”Der findes mange dygtige netværksfolk og -eksperter, men fælles for dem er, at de er enkelt- eller tomandsvirksomheder. Og så snakker de om, at du ikke kan leve uden netværk, fordi det er der, du får alle dine opgaver fra. Og det er klart i sådan en form for virksomhed. Men jeg tænker tit: gad vide hvad førstelinjeledere eller montører mon kommer hjem med fra sådan et kursus,” funderer han.

Han mener, at mange af de ting introverte går og har det dårligt med er opstået ud af myter. For eksempel myten om at 80 procent af alle stillinger besættes gennem netværk.

”Det er jo løgn. Det har aldrig været 80 procent. Alle kilderne refererer til hinanden, og det er jo dybt ulykkeligt, at så mange bliver stressede over at skulle netværke, når det bare er myter, der dikterer det.”

I 2012 lavede Danmarks Statistik en undersøgelse, der viste, at det kun drejede sig om en tredjedel af stillingerne, der blev besat gennem netværk. I Ballisagers rekrutteringsanalyse er tallet oppe på 58 %. Men der er ifølge Christian Waldstrøm enorme forskelle på unge og ældre, mand og kvinde, fra fag til fag.

”Hvis du er jazzmusiker, så er dit næste job selvfølgelig gennem netværk. Så er der brancher, hvor det er næsten nul procent, fordi stillingerne skal slås op. Netværk betyder ingenting, når du skal igennem en proces, der er fuldstændig standardiseret.”

Især blandt unge ligger procenten lavt. Samtidig råber karrierecentrene af vores studerende, at de skal have sig set netværk for at få et job.

”Hvor skal de få det netværk? Skal de spille golf med HR-chefen i Arla, eller hvad er det for et netværk, man forestiller sig, de har? Det bygger simpelthen på den fejlagtige statistik.”

Kan man netværke fra sin sofa?

Som introvert er det fristende at droppe de akavede, krævende netværksarrangementer. Dem med lunken vin i plastikbægre og skinnende visitkortholdere og tandpastasmil. Særligt, når nu vi har adgang til at opsøge dem vi vil på de sociale medier som LinkedIn, Facebook og Twitter. Men kan man netværke i pyjamas fra sin sofa frem for at hoppe i jakkesættet?

”Det korte svar er nej, man kan ikke netværke fra sofaen,” siger Christian Waldstrøm, ”men man kan lave forarbejdet og researchen og holde kontakten. LinkedIn er skotøjsæsken med visitkort. Om 2 år laver folk noget andet og har fået ny mailadresse, og så er det smartere at have folk på LinkedIn end på et papkort. Men hvis netværk for alvor skal batte noget, så skal man gøre noget.”

Han peger på, at sociale medier er en forlængelse af den fysiske verden. Det handler om de samme ting: Tillid, kompetencer og hvilket indtryk du gør.

”Folk vil som udgangspunkt gerne hjælpe, men folk har som udgangspunkt også rigtig travlt. De vil helst hjælpe, hvis det er noget konkret, de tøver lidt mere, hvis det bliver diffust. Folk vil som regel gerne sættes sig selv i spil, men er meget mere påpasselige, hvis de skal sætte andre i spil. De grundlæggende mekanismer er præcis de samme i den virkelige verden som i den virtuelle verden.”
Christian Waldstrøm efterlyser, at man, ligesom man ville gøre det i den virkelige verden, husker at give sit ærinde til kende, når man henvender sig på de sociale medier.

”Hvorfor sender folk så mange LinkedIn-invitationer uden besked? I stedet for lige at skrive en besked om, at vi lavede noget sammen for mange år siden, og at de vil gerne følge lidt med i, hvad du laver. Eller at vi slet ikke kender hinanden, men at vi måske skulle drikke en kop kaffe på et tidspunkt. Når 9 ud af 10 invitationer er uden besked, er det svært at vide, hvad man skal stille op med det.”