Introvertes guide til meningsfuld indendørstid

Mens Danmark er lukket mere eller mindre ned for at mindske smitten af Covid-19, står introverte pludselig som de ultimative indendørsmestre. Vi har nemlig årelang erfaring med at bruge tiden meningsfuldt derhjemme.
Derfor har vi i fællesskab lavet en guide med tips og tricks til hyggelig, effektiv og meningsfuld indendørs- og alenetid. Både til introverte og ekstroverte.
Hent PDF’en her:
Introvertes guide til meningsfuld alenetid
Meld dig ind i bogklubben
Det er ikke helt uden grund, at introverte altid beskrives som bogorme. Vi er mange, der elsker bøger!
Gå på opdagelse i bogreolen – der er helt sikkert bøger, du ikke har fået læst endnu – eller kan genlæse.
Lyt til lydbøger, og læs e-bøger på Mofibo, Saxo, Nextory og Amazons Audible.
Lån gratis e-bøger og lydbøger på e-reolen, som er bibliotekernes digitale bogreol.
Prøv app’en Blinkist, hvor du kan høre eller læse et 15 minutters resume af de vigtigste pointer i lang række fag- og uddannelsesbøger.
Alt det praktiske, du aldrig har tid til
Introverte spilder ikke tiden. Mens tiden skal fordrives indendørs, tager bidragyderne fat og rydder op og ud.
Ekstra rengøring! Alt det, man ellers aldrig har tid til (fx ovn, køleskab, loftrum!)
Renoveringsprojekter, der drukner i hverdagen – male vægge, køkkenlåger, paneler, sætte lamper op
Tag billeder af alle dine smykker, cykler og værdigenstande i tilfælde af indbrud og tyveri
Skab gode systemer derhjemme i bedste Konmari-stil.
Skab gode digitale systemer – tøm indbakken, sorter mails, lav undermapper på skrivebordet
Ryd op på telefonen – slet gamle billeder og apps, du ikke bruger længere og opdater koder
Lær nye skills
Der findes masser af kurser online i alt mellem himmel og jord. Nogle er gratis, nogle kan købes enkeltvist og nogle er Netflix for ny viden.
Masterclass er en abonnementstjeneste, hvor du får adgang til onlinekurser med kendisser som Gordon Ramsay om madlavning, den berømte og berygtede Anna Wintour om ledelse og Christina Aguilera om at lære at synge.
På coursera.org, skillshare.com og creativelive.com finder du gratis onlinekurser i alt fra personlighedspsykologi og kommunikation til at lære at tegne eller skrive.
Mange fagforeninger har onlinekurser til deres medlemmer, og mange er dem har netop lagt en masse op i denne tid.
Brug tiden på velgørenhed
Mere meningsfuldt bliver det vist ikke.
Lav håndarbejde til velgørenhed – er du en ørn til at strikke og hækle, kan du for eksempel hækle trøstebamser til ‘Lommevenner’, ‘Trøstebamser’ og ‘Trøstedyr’.
Ryd op i gemmerne, og doner til genbrugsbutikker, når de åbner igen.
Lav upcycling, hvor du giver gamle ting nyt liv – og giv dem videre.
Virtual volunteering – digitalt frivilligt arbejde på computer og smartphone. Find digitale frivilligjobs på frivillig.dk
Sæt gang i grovkøkkenet
Indendørstid kan med fordel bruges i køkkenet. udforsk nye opskrifter, eller fyld fryseren med nem mad.
Giv dig i kast med de svære opskrifter, du ikke har tid til i dagligdagen (hvis det går galt, må du alligevel ikke invitere gæster)
Bag lækre kager, der kan fryses ned, så der er noget til gæster i fremtiden
Hør podcast, drik vin og lav noget slowcooking
Lav store portioner, og portionsanret nem mad i fryseren til travlere tider
Ryd op i køkkenskabene og få spist det, du har stående
Læs kogebøger, find opskrifter på nettet og hent ny inspiration
Meningsfuld alenetid – udendørs
Frisk luft går aldrig af mode!
Gør haven forårsklar
Gå lange ture i naturen – med eller uden lydbog eller podcast i ørerne
Giv haveskuret en overhaling
Kaffe to go og walk’n’talk er lykken – det kan også gøres på telefon med et headset i ørerne
Tilbyd at gå en tur med naboens hund
Tag børnene med i skoven og gå på jagt efter sæsonens planter
Egenomsorg og selvudvikling
Brug tid på at forkæle dig selv med ansigtsmasker, hårkur og bodylotion.
Tag et langt karbad med musik og et glas rødvin (alternativt fattigrøvsudgaven for folk uden karbad: gin og tonic i en termokop med låg)
Kom ned i gear. Drik kaffe. Kig ud ad vinduet. Lad tankerne flyve.
Skriv dagbog.
Skab nye sunde vaner
Brug opbruddet i hverdagen til at slippe af med gamle vaner, og udnyt, at du bliver rastløs og har brug for at røre dig. Motion kan blive din nye bedste ven.
Find yogamåtten frem – find evt. en instruktionsvideo på Youtube
Gå lange ture i naturen – med eller uden lydbog eller podcast i ørerne
Træn dig op til en ny distance med et løbeprogram
Løb eller gå orienteringsløb med QR-koder
Lav meditation og træn din vejrtrækning, så den kommer ned i maven
Sammen – hver for sig
Se film sammen i telefonen: sid hver for sig, start film samtidig – chat eller snak undervejs.
Gå en lang tur sammen – i telefonen.
Lav minde-tegn-og-gæt på Skype: man mindes en oplevelse, man har haft sammen, så tegner man detn, og så skla den anden gætte det.
Nyd hjemmetid med bløde, varme kæledyr, som er alene hjemme til daglig.
Skriv breve eller lange mails – brevskrivning er en tabt kunstart.
Send en sød sms til en, du ikke har set længe.
Opsøg online fællesskaber, og deltag i debatter og videndeling.
Indetid er serietid på speed
Ny sæson af Westworld fra 16. marts på HBO
L’amica Geniale (HBO)
Stranger Things (Netflix)
Chernobyl (HBO)
Mad Men (Netflix)
The Handmaid’s tale (HBO)
Outsider (Netflix)
The Wire (HBO)
Mad Men (Netflix)
Tiny House Nation (Netflix)
Big Little Lies (HBO)
Parks and Recreation (HBO)
Bones (Viaplay)
Podcast
Selvfølgelig har vi også samlet en række podcastanbefalinger til hjemmetid eller lange gåture.
Curlingklubben
Mads og monopolet
Rejsen til det røde hus
Bevidst introvert
Mørkeland
Gudindelogen
Mindcast
Kærlighedens Labyrint
Serial
Hjernen på overarbejde
Tændt
Enneagrammet Next Level
Podcast om et være introvert