I nogle østlige kulturer er det anset for uhøfligt at sætte sig på et sæde for sig selv i bussen, hvis der er et sæde ledigt ved siden af en anden. I Danmark ville vi synes det var virkelig mystisk, hvis nogen satte sig på sædet ved siden af dig, hvis resten af bussen var tom.

Mange danskere oplever amerikanerne som vildt overfladiske, når de bliver vildt begejstrede for at se dig og siger ”how are you??”, selvom vi godt ved, at de er ligeglade. Udlændinge til gengæld oplever danskerne som et enormt reserveret folkefærd, der er svære at komme ind på livet af.

Men når vi ser på personlighed. Hvor meget er så baseret på kultur og opdagelse? Og hvor meget er genetisk betinget?

Læs også: Danmark – et introvert land?

Kagans spædbarnsforsøg

En af de forskere, der har beskæftiget sig rigtig meget med personlighed er Jerome Kagan fra Harvard University. Hvis du har læst Susan Cains Quiet, kan du måske huske forsøget med spædbørnene.

Forsøget startede i 1989. Det forløber stadig. Det er et af de her meget store, meget omfattende – og meget sjældne – forsøg, som løber over en lang årrække. Kagan og hans team havde intet mindre 400 4 måneder gamle babyer til at deltage i forsøget.

I første omgang ville Kagan og hans team på baggrund af 45 minutters observation forsøge at forudsige, om barnet ville vokse op og blive overvejende introvert eller overvejende ekstrovert.

Kagan ”udsatte” børnene for forskellige stimuli. Båndoptagelser af stemmer, båndoptagelser af balloner, der sprang, farverige uroer, lugten af sprit på en vatrondel.

Cirka 20 % var meget udadreagerende. De skreg og flagrede med arme og ben.

Cirka 40 % var meget stille og kastede kun engang imellem arme og ben i vejret.

Og 40 % faldt et sted midt i mellem. De reagerede mere end den stille gruppe, men knap så meget som den høj-reaktive gruppe.

Kan du gætte, hvem der voksede op og blev stille teenagere, og hvem der voksede op og blev mere udadreagerende teenagere?

Læs også: Brev til mit teenage-jeg

De 20 %, der havde reageret kraftigst på de fremmede input, voksede op og blev stille teenagere.

At de skreg og kastede håndtegn var altså ikke, fordi de var små ekstroverte festaber in the making. Det var, fordi de var overstimulerede. De passive børn var understimulerede. De havde brug for mere stimuli for at reagere.

Da børnene var 2 år blev de udsat for forskellige masker – klovne og gasmasker. Da de var 7 år blev de sat til at lege med fremmede børn. Da de var 11 år blev de interviewet af en fremmed voksen om deres privatliv. Deres reaktioner blev noteret ned. Hvor glade de virkede, hvor meget de smilede, hvor lange tænkepauser de holdt.

Observationerne blev sammenholdt med målinger af deres blodtryk, hjerterytme og fingertemperatur. Alt sammen noget, der ændrer sig i forbindelse med reaktioner i krybdyrhjernen, når vi er truede.

Samtidig blev forældrene løbende interviewet om børnenes liv derhjemme. Havde de få venner eller var dele af større grupperinger? Var de risikovillige eller forsigtige?

På den måde kunne de se, at de spædbørn, de spåede som introverte, overvejende viste sig at være det – men var de vokset op i en familie præget af ekstroverte værdier – om at være udadvendt, præstationsorienteret og handlekraftig med en “just do it”-attitude – så virker de mindre introverte som teenagere end de introverte, der er vokset op i en familie med mere introverte værdier – reflekterende med tætte relationer, plads til mere “ensomme” aktiviteter og fordybelse. Og det samme med ekstroverte. Hvis et spædbarn, spået til at blive ekstrovert, voksede op i en familie, der værdsatte mere introverte værdier, blev barnet også mindre ekstrovert, end de ekstroverte, der voksede op i familier med mere ekstroverte værdier.

Tvillingebrandmænd og lyseblå Chevrolet’er

I Minnesota har man et Center for forskning af tvillinger og adoption. Her har man blandt andet forsket i enæggede tvillinger, der er vokset op hver for sig.

Det er ikke forskning, der er baseret på introverte og ekstroverte, men det det er forskning, der undersøger, hvad personlighed udspringer af, og her har genetik altså en del at skulle have sagt.

Der var enæggede tvillinger, der ved genforeningen dukkede op og begge havde kenneler med hundeopdræt, et sæt tvillinger der begge var frivillige brandmænd, et andet par, der aldrig havde mødt hinanden, dukkede begge op i lyseblå Chevrolet’er.

Forskerne erfarede, at enæggede tvillinger, der voksede op hver for sig, havde mere tilfælles en tveæggede tvillinger, der var vokset op sammen.

Ud fra den forskning har arv faktisk mere at sige end miljø.

Læs også: Din personlighed kan måles i hjernen