Netværksråd #4: Nørd mere, netværk mindre

Denne uge får du hver dag et nyt råd fra netværksekspert Christian Waldstrøm

Som netværksekspert møder Christian Waldstrøm tit folk, der siger, at nu gider de ikke høre mere om det der netværk, for det er bare spild af tid. Og det kan han faktisk erklære sig enig i.

”Meget netværk ER spild af tid,” siger han, ”der er noget om snakken, når man siger at ’networking er notworking”.

De fleste af os kender følelsen af at gå rundt med en kaffekop og ikke kunne komme i gang med en opgave, og så står der nogle på gangen og taler om noget, vi selv beskæftiger os med, og så stiller vi os lige derud i stedet for at lukke døren og komme i gang med den opgave. Det er jo vigtigt at holde sig orienteret. Men det havde nok været endnu bedre at fordybe sig i sin opgave.

Lignende indlæg