Pernille W. Lauritsen: “Glem, hvad type du er. Hvad længes du efter?”

Pernille W. Lauritsen er rimelig ambitiøs. Rimelig modig. Og rimelig introvert. Det vil du høre, når du lytter med til dagens episode af Bevidst Introverts podcast.

Da Pernille startede i gymnasiet, følte hun sig lynhurtigt bagud. Hun var for grundig. Hun var for stille. Hun var utryg. Samtidig bliver hendes far syg med kræft. Hun er det, hun kalder en tilbagetrukken type, og det betyder, at når livet udfordrer hende, så trækker hun sig tilbage. Den dynamik fulgte hende gennem hendes første år i gymnasiet. Den fulgte med hende over Atlanterhavet og på high school i USA. Den fulgte hende tilbage til Roskilde Universitet, og den følger hende endnu. Men forskellen på dengang og nu er, at i dag spotter hun bevægelsen og gør noget andet.

I dag er Pernille W. Lauritsen coach og foredragsholder. Hun har stifter af Mindjuice Academy, der har uddannet flere tusind coaches. I efteråret 2017 kunne du høre hende coache kendte danskere på P1 i programmet “Det du frygter”.

Vi taler om

  • Hvad introverte og ekstroverte typer har med tilbagetrukne og selvhævdende typer at gøre
  • Hvordan man tager de første små skridt til at tage ordet i en forsamling
  • Hvad mod egentlig er for en størrelse
  • Hvordan man som introvert kommer ind i flokken
  • Og hvordan vores instinkter styrer os, uden at vi altid opdager det

Uden at være bange for at love noget, jeg ikke kan holde, så kan du roligt glæde dig rigtig meget!

Lignende indlæg