Julefrokosten er ikke afgørende for medarbejderens trivsel

Julefrokosten er ikke afgørende for medarbejderens trivsel

Julefrokosten er ikke afgørende for medarbejderens trivsel

For nogle mennesker er julefrokosten årets højdepunkt. For andre er den årlige festivitas forbundet med et socialt pres og dårlig samvittighed. Men du kan faktisk godt tillade dig at blive hjemme, for selvom festen kan styrke det sociale fællesskab, er den ikke afgørende for den daglige trivsel, mener to eksperter.

 

Linda fra marketing har smidt stiletterne i et hjørne og skvulper gin & tonic ud af sit plastikkrus, så fyrene fra IT-afdelingen trækker sig lidt tilbage, mens hun skråler med på Rasmus Seebach og slår håret ud. Mændene har hængt habitjakkerne over ryglænet og løsnet slipset en anelse. En kvinde slår sig på nylonstrømperne af grin, mens hendes kollega fortæller hende en historie om sin svigermor.

Den årlige firmajulefrokost giver anledning til at møde hinanden på en sjov, uformel måde. Her kan medarbejderne skabe relationer, der rækker udover det faglige og styrker det sociale fællesskab. For nogle mennesker er det et højdepunkt, man kan glæde sig til i efterårsmørket. For andre giver julefrokostinvitationen kun anledning til bekymring.

For Emilie Pilsgaard, der er studerende, er invitationen ikke forbundet med stor begejstring.
”Når julefrokostinvitationen popper op i mailboksen, går der straks en tankeproces i gang af dårlige undskyldninger. Jeg vil ikke med, men det skal man. Så jeg tilmelder mig modvilligt,” fortæller hun.

Ifølge trivselsekspert Tim Metz tager mange danskere med til julefrokost af pligt frem for lyst, og en stor gruppe fravælger ovenikøbet helt den årlige festivitas. Erhvervspsykolog Lene Thomsen peger på at, at julefrokosten kan være forbundet med et socialt pres og en oplevet forventning om, at man skal være festlig og præstere socialt for at kunne være med. Det kan være svært for nogle mennesker. Det genkender Emilie alt for godt.

”Jeg ved godt, hvad der forventes af mig: højt humør og dans på bordet. Og sådan er jeg ikke i en stor forsamling. Jeg ved på forhånd, at jeg kommer til at sidde som den stille mus.”

 

Introverte udfordres af julefrokosten

En af forklaringerne kan findes i vores forskellige personligheder, mener Lene Thomsen. For mens nogle mennesker oplever at den uformelle og personlige omgangstone styrker relationerne på arbejdspladsen, så bliver andre betænkelige ved tanken om at være sammen med kollegaerne uden et fagligt udgangspunkt. Om vi hører til den ene eller den anden gruppe afhænger blandt andet af, om vi er introverte eller ekstroverte. Ekstroverte mennesker får fornyet energi af sociale aktiviteter og trives godt med handling og afveksling. Introverte derimod bruger ekstra meget energi på at være udadvendte og forholde sig til nye indtryk.

I 2012 skrev den amerikanske forfatter Susan Cain bestselleren “Ro – styrken ved at være introvert i en højtråbende verden”. Siden har udtrykkene introvert og ekstrovert sneget sig mere og mere ind danskernes ordforråd og mediernes søgelys. Begreberne blev oprindeligt fremsat af den schweiziske psykiater Carl Gustav Jung og blev brugt til at beskrive to psykologiske arketyper. Den indadvendte og den udadvendte. De blev yderligere kendte, da den danske forfatter Anna Skyggebjerg året efter Cain udgav bogen ”Introvert – Stå ved dig selv” og gav ordene en renæssance i de danske medier. Og selvom hypen har lagt sig, så kan Emilie sagtens huske, hvorfor netop disse bøger ramte en nerve.

”Det var som at komme hjem, da jeg hørte, at der var andre, der havde det som mig. I vores samfund kan det hurtigt komme til at handle om at råbe højst, og så kan man godt føle sig udenfor, når man slet ikke råber.”

Grethe Hansen arbejder til dagligt med digital marketing i Bayer Animal Health. Hun er en af de introverte, der helt har droppet den årlige julefrokost.
”Tidligere tog jeg med, men jeg anerkender mere og mere, at jeg ikke rigtig gider. Der er for meget larm til samtale, og jeg orker ikke smalltalk.”

 

Julefrokosten styrker det sociale fællesskab

Der kan være mange grunde til, at en medarbejder ikke har lyst at tage med til julefrokost, påpeger Lene Thomsen. Det kan være store forandringer i virksomheden, fyringsrunder på vej, mistillid til ledelsen eller travlhed på hjemmefronten.

Men det er i al fald ærgerligt, at folk bliver væk fra julefesten, mener Tim Metz, for det er netop den slags sociale arrangementer, der er med til at skabe fundamentet for et sundt arbejdsmiljø. Han ser julefrokosten som en anledning til at skabe rammer for en fortrolighed, der sjældent er plads til i en travl hverdag.

”Nogle ser arbejdspladsen som et sted, man tjener penge. Andre ser det som en slags udvidet familie. Man skal skabe en arbejdskultur med positive mennesker, der føler sig hjemme fra de træder ind gennem døren, og sortere ud i de negative. En glad medarbejder er en produktiv medarbejder, og det giver plus på bundlinjen.”

Emilie Pilsgaard kan godt blive bekymret for at blive opfattet som negativ, når hun ikke har lyst til at være med til fest.
”Jeg vil hellere blive hjemme, men det vil være endnu værre – for det sender et signal om, at man slet ikke gider sine kolleger. Der er nogle mennesker, der har brugt tid og kræfter på at stable et brag af et arrangement på benene, og de forventer selvfølgelig, at alle bakker op om det.”

Grethe Hansen kan godt se, at julefrokosten kan have en indflydelse på sammenhængskraften, men hun mener ikke den er afgørende.

”Det at spise sammen i kantinen er vigtigere. Der mister jeg noget af det faglige fællesskab, fordi jeg ikke går med,” siger hun, ”men jeg trives godt til daglig alligevel, fordi det bliver respekteret, at jeg ikke altid gider sludre så meget.”

 

Introverte er sociale på en anden måde

Det er kendetegnende for introverte, at de trives bedst med at tale sammen i små grupper eller én til én og føler sig bedst tilpas med mennesker, de kender i forvejen. Derfor kan en julefrokost med blandet bordplan være udfordrende.

Det genkender Lene Thomsen fra sit arbejde med introverte: ”Det, jeg oplever med introverte, er, at man kan godt lide at være sammen med dem, de kender og er sammen med til daglig på arbejdet. Men hvis det bliver sådan, at nu skal vi blande det hele og smide vores sko i hjørnet, så begynder det for mange at blive lidt ubehageligt.”

Hun mener, at det i høj grad handler om at sætte nogle rammer, hvor alle kan være med. Det kunne for eksempel være en vekselvirkning mellem strukturerede aktiviteter og fri leg. Hun mener også, at der kan opnås en vis tryghed ved at sørge for en bordplan, hvor alle har i hvert fald én kollega, de kender ret godt. Forskellene på introverte og ekstroverte mindskes nemlig, når vi er trygge. Når mennesker udsættes for nye situationer eller bliver utrygge, forstærkes vores personlighedstræk. De ekstroverte bliver mere talende, mens de introverte bliver mere stille. Det kan gøre det svært at nå hinanden i en samtale.
Forskerne antager, at mellem 30 og 50 % af befolkningen er kendetegnet ved de introverte træk, mens 50-70 % er kendetegnet ved ekstroverte træk.

Med den fordeling mener Tim Metz, at det er et ledelsesansvar at finde en måde at mødes på midten, så både introverte og ekstroverte medarbejdere bliver glade, men Lene Thomsen peger på, at julefrokosten ofte er udliciteret til et festudvalg, og at det sjældent er de introverte, der melder sig til det.

 

Julefrokosten er ikke afgørende for medarbejderens trivsel

Selvom både Tim Metz og Lene Thomsen er enige i, at den årlige julefrokost styrker fællesskabet, mener de også, at man skal have lov at blive væk, hvis man virkelig ikke har lyst.
”Hvis man tænker det som helt forfærdeligt og går og tænker på det en måned inden, så skal man selvfølgelig ikke tage med,” siger Lene Thomsen.
Hun mener ikke, at julefrokosten er alfa og omega for medarbejdernes trivsel på arbejdspladsen. Det bakker Tim Metz op:
”Det er ikke julefrokosten, der er afgørende for det sociale fællesskab. Det er de resterende 364 dage, der er vigtige.”

 

Om introverte og ekstroverte:

De to personlighedstræk introverte og ekstroverte blev fremsat af den schweiziske psykiater Carl Gustav Jung i 1921.

Introverte er sådan nogle der:

  • overvejende har brug for at lade op alene i rolige omgivelser
  • godt kan lide at se tingene an, inden de kaster sig ud i det
  • kan virke lidt reserverede og lige skal have lidt tid til at lære dig at kende
  • ofte trives bedre med at tale én til én end i grupper
  • godt kan lide at formulere sine tanker i hovedet, før de siger dem højt
  • er lidt forbeholdne med at vise følelser

 

Ekstroverte er sådan nogle der:

  • overvejende får ny energi af, at der sker noget omkring dem
  • synes det er sjovt og spændende at kaste sig ud i nye, ukendte ting
  • er kendt for at snakke meget og kan finde nye venner alle vegne
  • trives rigtig godt i store grupper og altid har venneflokke
  • tænker bedst, mens de taler og får deres bedste ideer i diskussioner
  • som oftest er rimelig nemme at aflæse

 

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *