Trine Ravnkilde er venindeminimalist

Trine Ravnkilde har det godt med at være venindeminimalist. Men som ung var det hendes største smerte. Hun så Friends og Beverly Hills 90210, hvor alle var en del af en klike og havde mange venner. Sådan var Trines liv ikke, og hun frygtede, at det var, fordi hun ikke var sådan én, man ikke ville være veninder med. I dag ved hun, at hun skal prioritere sin sociale energi, og den går til hendes allernærmeste ride or die-veninder.

Ville du kunne fylde langbordet derhjemme med middagsgæster til din næste runde fødselsdag? Trine Ravnkilde har plads til ti om sit bord, men når hun fylder 40, kommer der ikke til at sidde en gæst på hver stol.

”Jeg har simpelthen ikke nok tætte venner til at kunne holde de fester, man ser på tv,” fortæller hun i Bevist Introvert podcasten.

Som teenager troede hun, at alle voksne havde venner nok til en stor fødselsdag. Lige som i tv-serien Friends. Hun så for sig, at voksne boede sammen med andre venner, at de gik ud at spise med dem alle sammen, og at de kom og overraskede hinanden på fødselsdage.

”Jeg ser billeder fra polterabender, hvor der er tyve veninder og fem brudepiger. Sådan er mit liv slet ikke. Og jeg har skammet mig over det i så mange år,” fortæller Trine ærligt, ”jeg troede simpelthen, at det var, fordi jeg ikke var sådan en, man gad at være veninder med.”

Sandheden er, at Trine ikke har social energi til mange overfladiske venskaber. Hun har det bedst med få meget nære veninder i stedet for.

”Nu er jeg kommet dertil, hvor jeg siger, at jeg elsker det! Jeg har det fedt med at være venindeminimalist. Men det har været min største smerte i hele min ungdom.”

Det er vigtigt at prioritere sin sociale energi

Trine Ravnkilde prioriterer benhårdt, hvor hun lægger sin sociale energi. Derfor tager hun for eksempel aldrig kaffemøder uden en klar dagsorden.

”Når jeg vågner om morgenen, så er der en vis mængde energi. Der er noget til forretningen, der er noget til familien, der er noget til hobbyer og interesser, og så er der social energi. Og hver gang jeg mødes med en eller anden, der skriver på LinkedIn, så æder det af min sociale energi,” forklarer hun. Hvis Trine har brugt sin sociale energi på et kaffemøde, så kan det resultere i, at hun ikke får skrevet til sin veninde den dag, ”jeg er meget bevidst om, at hver gang jeg siger ja til noget socialt, så æder det af en af de andre spande. Og det er sgu ikke ret tit et offer, jeg er villig til at gøre. Jeg har ikke ret mange veninder, men dem jeg har, det er ride or dies.”

I mange år, da Trine stadig troede på, at det bedste var at have mange veninder, forsøgte hun kunstigt at holde sine relationer ved lige.

”Der var en stor usikkerhed i, at jeg følte, at jeg blev nødt til at holde de her tallerkener på pinden oppe i luften hele tiden, udelukkende fordi jeg følte, at hvis man ikke havde mange veninder, så var man tilbage i folkeren og den der, de andre ikke gad lege med. Det var meget smertefuldt at være i.”

I dag ved hun, at hun har det langt bedre med de få, nære veninder, og at man ikke behøver at have stor flok for at gøre det ”rigtigt”.

”Jeg er meget bedre til dem der, hvor man beslutter sig for: Nu skal vi venindegiftes! Og man går all in og kigger hinanden i øjnene og siger: Nu er vi venner for life! Og vi holder ud og holder ved indtil den bitre ende. Det er jeg meget bedre til end at have de der tyve veninder, der kommer, når man inviterer til rund fødselsdag. Det ser fedt ud på billederne! Men jeg trives ikke i det.”

Karrieren gjorde det nemt at skære fra

Vendepunktet for Trine blev, da hun begyndte at tage sin karriere alvorligt. Det skete, da Trine for alvor fik travlt. Hun kunne mærke, at hun havde fundet sin passion i karrieren, og hun havde lyst til at fyre den af og se, hvor den kunne bære hende hen.

”På et tidspunkt, så når man dertil i sit arbejdsliv, hvor man ganske enkelt ikke har tid til det hele mere. Man har ikke tid til både at holde de der lidt slatne venskaber ved lige og holde de tætte ved lige – faktisk har man ikke tid til ret meget andet end at finde ud af, hvad vil jeg med mit liv?”

Trine blev nødt til at prioritere, hvis hun skulle lægge det arbejde i sin forretning, som det krævede, hvis hun skulle indfri sine ambitioner. Og der skulle meget hårdt arbejde til med store forventninger til fremtiden. Hun var tvunget til at beslutte, hvad hun ville tage med sig videre.

”Hvad vil jeg putte i min kuffert, når jeg skal med videre fra denne her destination til den næste? Og en af de ting, der ikke kom med videre, det var mit behov for at please alle situationer, der ikke gav mig energi. Jeg tager min familie med, jeg tager mit parforhold med, jeg tager nogle forskellige andre ting med. Det jeg ikke tager med, det er alle de her små ting, jeg puster liv i, fordi jeg tror, at det er glansbilledet af, hvordan det er at være kvinde i 20’erne eller 30’erne. Det øjeblik, jeg var nødt til at vælge, der var det meget, meget nemt for mig at skære det fra.”

Hvis man ikke tager med til de små ting, kommer man heller ikke med til de store

Men det er ikke helt uden omkostninger at prioritere sin sociale energi så meget, som Trine gør, selvom hun er glad for og afklaret med sit valg.

”Det niver da lidt, fordi hvis du ikke gider med ud, når din veninde skal købe sko eller vælge hårelastikker, som jeg jo overhovedet ikke gider, jamen så bliver du heller ikke inviteret til brylluppet. Hvis du ikke tager med til de små ting, kommer du heller ikke med til de store ting.”

Trine har selv været ked af nogle gange at komme til at fravælge en person, hun rigtig godt kunne lide, fordi hun ikke er til de små ting. Men det følger med, mener hun.

”Alt handler jo om valg og for mig vælger jeg at være i min egen skaberkraft. Det prioriterer jeg rigtig højt. Jeg nyder rigtig meget at være i den skaberproces, hvor jeg laver podcast, video eller et kursus. Og nyder ikke så meget at se film sammen med andre. Dem kan jeg se selv. Eller shoppe sko sammen med andre, dem kan jeg shoppe selv. Men det betyder også, at hvis jeg ikke tager med til de små ting, så kommer jeg heller ikke med til de store. Så er det ikke mig, der står på listen, når de skal invitere til bryllup, selvom der var ikke noget, jeg hellere ville end at se denne her person have sit livs største dag. Det er reglerne. Det er gamet. Og introvert er min superpower og mit handicap.”