”Er du ikke bange for at brande dig selv som introvert?”

Det spørgsmål får jeg faktisk ret ofte. Hvad skal det betyde for min karriere? Hvad med alle de misopfattelser, der findes? Skal de nu klæbe til mig til evig tid i cyberspace?

Altså, for det første, så er det løb nok kørt…

Det ville efterhånden være et ret stort arbejde at slette alle artikler og indlæg og referencer, der findes på mig derude. Jeg dukker op med min egen blog. I artikler på DR, Uniavisen, Alt for damerne, TV2. Jeg har fundet mig selv på litteraturlister i akademiske opgaver. Jeg har trampet rundt og sat store digitale fodspor.

LÆS OGSÅ: Alt for damerne: Camilla er bevidst introvert

Og i de fodspor findes der overskrifter som ”Fester og smalltalk er en kæmpe udfordring for 25-årige Camilla”. Det kan der godt være nogle arbejdsgivere, der vil vælge fra. Det har der allerede været. Men det skete også, før jeg kom ud af skabet.

Jeg kan også godt selv læse de overskrifter og tænke: ”ej, er det nu virkelig det? En kæmpe udfordring ligefrem? Fik vi overdrevet det lidt?”. Men det gjorde vi ikke. Jeg kan gå helt i baglås over en fødselsdagsinvitation med overnatning. Jeg gruer for at skulle til barnedåb næste måned. Jeg beder til, at der ikke er nogen kreativ Mix&Match bordplan. Jeg står længe og træder mig selv over tæerne, inden jeg henvender mig til fremmede.

LÆS OGSÅ: Må man lyve bare fordi man er introvert

Men jeg underviser også i networking og laver radio og podcasts og går på live tv, hvis chancen byder sig. Bare fordi du ved, hvilken kasse du hører til i, betyder det ikke, at du behøver at flytte ind i den. Du kan forlade den, når du vil og vende tilbage for at tage et hvil senere. Det bestemmer du selv.

Jeg er jo stille og introvert

For det andet, så vil folk drage konklusioner uanset hvad. Om de kalder det stille eller genert eller introvert er lige meget for udfaldet. Hvis en virksomhed ikke vil have mig, fordi jeg er introvert, så var vi nok ikke blevet bedste venner alligevel. Og de ville nok have opdaget det før eller siden, uanset om det stod skrevet i Alt for damerne eller ej. Og så havde vi bare spildt både min og deres tid og energi.

Derfor vil jeg hellere være på forkant og selv bestemme, at vi kalder det introvert. Jeg bliver hverken mere eller mindre stille af at det står sort på hvidt. Jeg skiller mig jo ud fra det udadvendte ideal, uanset om vi kalder det stille eller introvert eller genert eller arrogant, eller hvilket mærkat andre ellers har klistret på mig.

Tværtimod har jeg fået meget mere mod på at forlade min kasse for en stund, nu hvor jeg ved, hvilket mærkat der står på den. Det er meget nemmere at drage på eventyr, når man ved, at man altid kan vende hjem. Og ikke er flov over, hvordan det hjem nu engang er indrettet.