På ferie alene: Den ultimative introvert-ferie?
Jeg er taget afsted på den måske ultimative introvert-ferie: Alene.
Her på mit 25. år midt i den kvartlivskrise, der følger med, har jeg kastet mig for alvor ud i projekt-finde-sig-selv. Jeg ved ikke helt, hvor jeg skal lede, men pt. er jeg altså i Paris. Jeg er taget herned for at skrive en roman i Luxembourghaven (eller en ugebladsnovelle, træerne vokser jo ikke ind i himlen). Og det her indlæg er da også skrevet netop her, mens jeg har overværet Frankrig mod Tyskland i kampen om jerntronen (også kendt som Luxembourghavens eftertragtede havestole i grønmalet jern. Stjålet af arrogant og meget kølig fransk kvinde, der følte sig berettiget til den fra en meget forbløffet, forarget – og rødglødende – tysk kvinde, der stjal den tilbage med en meget højlydt meget offentlig scene. You gotta love Paris.)
Min forventning til min aleneferie er, at det faktisk bliver lige så fedt som at rejse med andre. Jeg har lige så mange fantastiske ferieminder alene som fælles. En af de bedste dage jeg havde sidste år så nogenlunde sådan her ud:
Slow morning
Stranden med et godt blad
En frisk svømmetur
En historisk roman og et glas (læs: kande) pina colada i gårdhaven
En lang cykeltur ud til stalden
En ridetur på bar ryg i shorts og uden sadel i aftensolen
Det kan for mig sagtens hamle op med en dag på charterferie i familiens skød. Ikke erstatte den. Men det er en anden oplevelse. En oplevelse, jeg ikke har oplevet ret meget, fordi tosomhed tromler “ensomhed” i den sparsomme ferietid, vi har. Det virker på en eller anden måde meget legalt. Fællesskabet er i højere kurs end egoismen. Men at tilbringe tid i eget selskab er jo ikke det samme som at vælge familien, kæresten eller veninderne fra. Det er at vælge dit eget selskab til. Og hvorfor er det lige at din mosters grandkusines datters studentergilde altid ender med at være vigtigere end DIG. Hvor tit sætter du kryds i kalenderen til at nyde DIT selskab, fordi DU har lyst?
Jeg tester denne måned: HVOR meget alenetid er FOR meget alenetid?
Jeg tester også: Introvert på fransk – bliver man mere stille på sit tredje fremmedsprog? Eller kan man bruge det, at man ikke kender nogen til at vove sig lidt uden for sin comfort zone?
I det hele taget – er du fristet til at tage på ferie alene? Så stay tuned!
