Mine introverte filmheltinder
Jeg så Skønheden og Udyret om og om igen, da jeg var barn. Min VHS-bånd var så slidt, at der var et langt stykke i midten, der flimrede, så man næsten ikke kunne se, hvad der foregik. Men det var okay, for det var bare kampen med ulvene – og det var slet ikke den slags action-packed scener, jeg var til alligevel.
Jeg tror, det er vigtigt at have nogle gode rollemodeller at spejle sig i – fiktive såvel som virkelige. Derfor får I lige en lille top 3 over mine introverte heltinder, som jeg har spejlet mig i, dengang jeg var ung 😉
Belle fra Skønheden og Udyret
Min heltinde #1! Belle.
Jeg gik ikke aktivt rundt med næsen i en bog – jeg sad som regel derhjemme med den. Men følelsen af at være totalt isoleret i sin hverdagsliv, fordi der foregik så meget på indersiden af hjerneskallen – og så lidt de andre kunne se, den ramte mig lige i maven hver gang. Og så selvfølgelig drømmen om at finde en fuldstændig fantastisk, spændende, magisk eventyrverden – hvor man lige passer perfekt ind.
Jeg havde så ikke en flot men ondskabsfuld bejler, så det kunne jeg jo godt misunde hende lidt dengang. I dag har jeg det helt fint med, at jeg aldrig mødte en Gaston i den virkelige verden 😉
Lad os da lige tage et trip down memory lane…
Og så engang på engelsk (hvis du er mere til de engelske stemmer)
Rory fra Gilmore Girls
Her har vi altså en close second!
En nørdet journalist-aspirant, der hellere vil være alene hjemme og vaske tøj end sammen med sin kæreste lørdag aften. Og som i øvrigt er mega kick-ass. Jeg kan lige så godt indrømme det. Rory er og bliver min introverte heltinde – og når jeg til stadighed tænker: “Puha – det der journalist, er det overhovedet noget, introverte kan blive?”, så sætter jeg lige den sidste sæson på og minder mig selv om, at man kan blive lige, hvad man vil!
Tak Rory!
… been there…
Der bliver lige sat fokus på samfundets forventninger til at være ekstrovert i sæson 2, episode 7.
Oh the horror!
Sandy fra Grease
Okay – her er det måske lidt mere til debat, hvorvidt Sandy er introvert, og ikke mindst hvorvidt hun er et forbillede.
Lad os starte med det introverte. I princippet er jeg ligeglad med, om vi kan definere hende som en, der får energi fra sin indre eller ydre verden – altså om hun er grundlæggende introvert eller ekstrovert.
Jeg kan spejle mig i hende, fordi hun er stille, eftertænksom og forsigtig – og derfor sååååååå kedelig i Rizzos optik. Og det der med at blive taget for at være en tør kiks – dét kan jeg relatere mig til. Og det er SÅ ufedt at blive misforstået på den måde, når man har så meget at byde på i de rigtige rammer.
Min observation er, at hun trives bedre på tomandshånd og i små grupper, end hun gør i de store forsamlinger, hvor hun falder i baggrunden eller ligner en, der føler sig “on the spot”. Endnu et introvert-træk, hvis du spørger mig.
Er hun så et forbillede?
Det var hun helt klart, da jeg var yngre. Nøj, hvor jeg drømte om at gennemgå sådan en forvandling og så pludselig blive set. Siden har jeg tænkt, at det vel egentlig ikke er særlig forbilledligt, at hun skal ændre sig fuldstændig for at blive set og få manden i sit liv. For er han så egentlig det: manden i hendes liv?
Så kom jeg i tanker om, at han jo startede med at lægge læderjakken på hylden og trække i sportstøjet og lave hækkeløb – så den er vel ikke udelukkende i de ekstrovertes bøllers favør.
Hvad siger du? Introvert eller ej? Forbillede eller ej? Døm selv:
